Efteråret er over os, og farveskiftet er betagende! Mange får lavet det sidste i haven. Mange er ude at cykle og vandre. Nogle skal holde fest og gøre ting, man måske er lidt uvant med. De fleste skal have skiftet til vinterdæk og bådene skal op og mange skal på jagt.

Desværre kommer rigtig mange til skade især sidst på eftermiddagen, hvorfor skadestuerne, vagtlægerne og skadeklinikkerne kommer på overarbejde.

Det besynderlige er, at sundhedsvæsenet ikke bruger den viden til noget! I stedet for aktivt at disponere bemandingen efter belastningen, ser vi ind i lange ventetider for patienterne og personale der ligger vandret. 

Vi ser ved første islag om vinteren, at rigtig mange kommer til skade, men vi disponerer ikke bemandingen efter belastningen, og ventetiderne bliver ekstreme, til stor gene for den tilskadekomne, men også til stor belastning for personalet på sygehusene.

Vi ser samme mønster ved lønningsdag måned efter måned, hvor flere kommer til skade, men sundhedsvæsenet bruger endnu ikke den data til noget, men arbejder i stedet med ventetider for patienterne og arbejdsmiljøbelastninger for personalet.

Jeg mener, at vi i sundhedsvæsenet skal være meget bedre til at bruge data aktivt. Vi kan forudsige belastningerne på døgnet og over året, og derfor bør sundhedsvæsenet disponere bemandingen efter patientflowet. Det giver bedre patientbehandling og meget bedre arbejdsmiljø i alarmcentralen, på sygehusene og i lægevagten.

20-25% af PKA´s medlemmer (Pensionskassen for sygeplejersker, lægesekretærer, farmakonomer, socialpædagoger m.fl) ender arbejdslivet i førtidspension før de får alderspension. En skræmmende udvikling, som PKA er ved at analysere på.

Derfor skal sund arbejdspladskultur være politisk i fokus i Region Østdanmark.  Efterspørgslen efter sundhedsydelser og specialiserede social støtte er konstant stigende, og kompleksiteten stiger, da flere borgere og patienter har samtidige udfordringer. Sundhedsreformen forudsætter at ressourcerne(personale) fordeles mere ligeligt i Østdanmark, så der skabes mere lighed i sundhed. Sundhedsreformen skal også styrke samarbejdet mellem kommunerne og Regionen, så patienter og borgere oplever nærhed og sammenhæng. Sygehusene skal vende sig ud mod det omgivende samfund, og flere ydelser skal foregå decentralt såsom rehabilitering, hjemmebehandling i samarbejde med kommunerne.

Forandringsprocesserne foregår lige nu, og er vigtige, for meget skal i fremtiden være anderledes i sundhedsvæsenet og i det specialiserede socialområde. Derfor bliver en sund arbejdskultur drevet af god ledelse, afgørende for, at sikre efter- og videreuddannelse, fastholdelse, trivsel, motivation og god opgaveløsning midt i forandringerne. Jeg håber at færre går på førtidspension inden alderspensionen, for vi har brug for alle ansatte i sundhedsvæsenet og på socialområdet.

Sundhedsvæsenet er en kompleks organisation, og vi bruger cirka 300 mia kroner om året på sundhed. 

Derfor er der brug for enkle arbejdsgange, og så få overgange som muligt, da det er i overgangene risikoen for fejl er størst.

Alligevel indretter vi de nye regioner og sundhedsvæsenet med enormt mange søjler, med reference til de 39 lægefaglige specialer, der er i Danmark. Specialerne er desuden opdelt i subspecialer, og har patienten mere end 2 forskellige lidelser er risikoen for manglende sammenhæng meget stor. 

Ansvaret for sammenhængen bliver ofte overladt til den enkelte patient eller de nærstående.

Et eksempel er man fremfor at styrke den i forevejende eksisterende akuttelefon 1818, istedet har oprette en ny national psykiatrisk akuttelefon.

Fremfor at styrke sundhedsplejen til børn og unge, opretter vi nye opsøgende sundhedsfaglige ydelser for børn, unge og deres familier.

Fremfor at styrke den ambulante psykiatri, de praktiserende læger og kommunernes muligheder for at arbejde med patienterne, opretter sundhedsvæsenet nye enheder, som skal supplere, men kun en lille del af det eksisterende.

Fremfor at styrke det præhospitale beredskab til også at kunne håndtere psykiatriske lidelser, opretter vi nye enheder med politi og sundhedsvæsen.

Resultatet er et virvar af parallelle systemer, som ingen kan overskue, som har enormt svært ved at snakke sammen, og patienterne falder alligevel mellem søjlerne, fordi de somregel har flere forhold der indvirker på deres sundhed, som gør de ikke passer i kassen.