Vordingborg byråd har godkendt budget 2026 onsdag den 8/10. 

Der er lavet en bred budgetaftale, som tilfører flere midler til vigtige områder indenfor bl.a psykiatri og handicap, unge, ældre og frivillige. 

Vigtige penge i forhold til ældreområdet og de socialt udsatte som trænger. 

Den nysgerrige borger er dog overladt til at gætte sig til, hvad pengene egentlig bruges på? Hvad er succeskriterierne og hvordan forestiller man politisk, at følge op på, at vi får det vi ønsker? 

Der er ingen hjælp at hente i regnskaberne. Vi står altså med et demokratisk problem, fordi den kommunale økonomi er uigennemskuelig. Vi står med et økonomisk problem fordi ressourcerne, måske kunne være brugt bedre. Vi står med et politisk problem, fordi vi bevilger, men ikke måler på om indsatsen giver det ønskede resultat. Vi står med en faglig udfordring, fordi der ikke godtgøres på forholdet mellem input af midler, og hvad borgeren oplever af fremskridt. 

Vordingborg kommune, har efter min mening, brug for en anderledes styring med fokus på effekten af bevillingerne..

Der er fire Valg den 18 november.

Tirsdag den 18. November afholdes der fire valg. Tre af dem er offentlige - men det fjerde er skjult. Alligevel er det måske det vigtigste af dem alle, for det får stor betydning for, de tre andre offentlige valg.

Vi kender valget til kommunalbestyrelserne, valget til Region Østdanmark og valgene til seniorrådene. Indirekte finder der også valg sted, til de nye sundhedsråd, hvor politikere fra kommuner og Region Østdanmark er repræsenteret.

Sundhedsrådene får ansvaret for at drive omstillingen af sundhedsvæsenet og for planlægningen og driften af sundhedsopgaverne i vores sundhedsråd Østdanmark og øerne.

Ideen er, at kommuner og region sammen skal forvalte sundhedsindsatsen, så borgere og patienter oplever højere faglig kvalitet, større sammenhæng og mere lighed i sundhed.

Forudsætningen for succes bliver at politikerne fra de rige områder løfter blikket ud over deres kommunegrænse og fokuserer på borgernes og patienternes reele behov i hele Region Østdanmark. Kun sådan kan vi skabe et sundhedsvæsen, der arbejder der, hvor de mest syge bor og lever. Der skal flyttes ressourcer til Lolland-Falster, Vordingborg og Møn da middellevetiden er lavest og sygdomsbyrden højest. Lighed i sundhed skal fremmes og sundhedsvæsenet skal rykkes ud til der, hvor de mest syge bor og lever.

Det bliver et kæmpe ansvar – men også en enestående mulighed for at skabe mere lighed i sundhed.

Tænk på sundhedsrådene når du stemmer.

Hvor skal jeg bygge og bo i Vordingborg kommune?

Mennesker er forudsætningen for livet i byerne og på landet i Vordingborg kommune. Mange vil gerne flytte til Vordingborg for at leve og bo. Herlighederne er i hele kommunen. Desværre er Vordingborg kommune ikke særlig aktiv med hensyn til udbuddet af grunde og områder, hvor man kan bygge og etablere sig.

Vordingborg kommune bør gå foran og facilitere og motivere investorer, så private, boligselskaber og pensionskasser bliver opmærksom på potentialerne i at investere i Vordingborg kommune. 

Det nye byråd skal derfor, som det første udarbejde en ambitiøs børne- og unge-politik, samt beslutte en ambitiøs førskole og skole-politik, der beskriver daginstitutionernes og skolens kerneopgaver. (Jeg undrer mig over, at Vordingborg ikke har det). 

Det politiske strategiarbejde danner bagtæppe for, hvordan administration og fagpersonalet forventes at arbejde i den nye struktur, så de unge forsætter i arbejde eller uddannelse efter folkeskolen.

KV25 skaber forhåbentlig en ny ambitiøs politisk konstituering der tager ansvar for de ønskede politiske og fagfaglige resultater til gavn for børn og unge og deres familier.

S+SF besluttede sidste år at skære i den praktiske hjælp til rengøring, til én gang om måneden. Der er også vedtaget tilpassede kvalitetsstandarder for personlig pleje og forskellige plejepakker. (Se hjemmesiden) Ærlige politiske prioriteringer, der tydeligt beskriver, hvad vi kan forvente i vores sene alderdom for et værdigt og trygt liv.

Desværre er virkeligheden mere brutal og ubarmhjertig. Det siger sig selv, at med en normering på 1,5 medarbejder til 12 plejekrævende borgere (det er jo derfor man er på plejehjem) er opgaven umulig i forhold til plejepakkerne. 12 borgere der skal op, personlig pleje, morgenmad, morgenmedicin, aktivitet, frokost, middagslur, toiletbesøg etc etc kan på ingen måde lade sig gøre. Arbejdsforholdene gør personale, beboere, pårørende og alle os andre utrygge dels ved alderdommen, dels ved at kommunen behandler sine gamle på den måde.

I Venstre bryder vi os ikke om forringelserne, og vil insistere på, at der er overensstemmelse mellem kvalitetsstandard og virkelighed, som udtryk for en  værdig og tryg alderdom.